Tre bygherreprofiler
Tre forretningsben
Transformation er en ny disciplin for mange, men også en nødvendighed. Vi skal stoppe med at rive ned for at bygge nyt. Transformer.Build tilbyder en systemisk tilgang til transformation med en metode, der også gør det muligt at håndtere mindre og mellemstore projekter.
En forretning, som bygger bro mellem politiske ambitioner og finansielle interesse. En investering som forener impact med afkast. En vision, der udspringer af ansvarligt byggeri og bygger på en kærlighed til det eksisterende, og til god arkitektur.
Udviklende bygherre
Den udviklende bygherremodel går ud på, at Transformer.Build identificerer og præsenterer et udviklingsprojekt for en gruppe investorer.
Projekterne vil altid omfatte transformation af eksisterende ejendomme og eventuelt kombineret med konvertering til bolig for at understøtte værdiskabelsen.
Transformer.Build påtager sig derefter at udvikle og realisere projektet, samt eventuelt at bidrage til salget af ejendommen.
Konstitueret bygherre
Den konstituerede bygherremodel går ud på, at en bygningsejer overdrager ansvaret for en bygningsomdannelse til Transformer.Build, som påtager sig at udvikle, realisere og efterfølgende aflevere den transformerede ejendom til den pågældende ejer.
Et andet scenarie er en overdragelse af en del af et større projekt. For eksempel hvis et udviklingsselskab overdrager ansvaret for transformationen af en eksisterende bygning, til Transformer.Build som en del af et samlet udviklingsprojekt.
Delegeret bygherre
Den delegerede bygherremodel går ud på, at bygherrerollen uddelegeres fra en almen boligorganisation til en privat aktør.
Den private aktør, Transformer.Build, påtager sig at udvikle, realisere og efterfølgende aflevere de renoverede eller transformerede boliger til den almene boligorganisation.
Den delegerede bygherremodel kan indgå i kombination med den konstituerede bygherremodel.