Den mest bæredygtige m2
er den som ikke bygges på ny

Vi står i en bolig og klimakrise

Vi står i et boligmarked, som ikke besvarer den måde livet leves på i dag. Familiemønstre og boligdrømme rækker langt ud over den traditionelle kernefamilies behov.

Vi står i en klimakrise, hvor vi ikke kun kan bygge nyt længere. Vi skal genbruge og forvandle vores eksisterende bygninger. Den mest bæredygtige m² er den som ikke bygges fra ny. 

Løsningen er transformation. Vores eksisterende bygningsmasse skal ikke rives ned, den skal forvandles og konverteres. Unikke bygninger skaber unikke boliger til unikke mennesker. 

Vi ser et hul i boligmarkedet

Vores byer er udfordret af boligmangel og et marked, der ikke formår at tilbyde den diversitet, som efterspørges. I dette lys rummer de eksisterende bygninger et enormt potentiale.

Gennem transformation og konvertering kan bygninger, der i dag står ubenyttede, eller som ikke udnytter deres fulde potentiale, omdannes både kulturelt og funktionelt.

Løsningen er hurtigt og effektivt at kunne afdække risici og kortlægge de potentialer, der kan forvandle udtjente bygninger til aktiver, både boligmæssigt og økonomisk.

Vi vil skalere transformation

Den store udfordring ved transformation er, at man i hvert projekt starter forfra – og dermed taber tid, viden og økonomi. Transformation er en disciplin, der kræver læring og gentagelse for at opnå skala.

Vi tager en metodisk tilgang og bruger ny teknologi til due diligence, miljøscreening, designudvikling, energioptimering, prissætning og udbud, som i dag ikke udnyttes til fulde.